F.C. København henter endnu en marokkaner
Hovedstadsklubben oplyser på sin hjemmeside, at man henter 17-årig marokkaner næste sommer

Tidligere i dag kunne F.C. København oplyse, at man hentede det 17-årige marokkanske talent Ahmed Mouhoub i FUS Rabat.
Og blot en halv time senere kunne klubben så bekræfte på sin hjemmeside, at man har sikret sig tilgangen af endnu en ung marokkaner.
Denne gang er der tale om den 17-årige Driss Ait Cheikh, som kommer til fra Chippo FC i hjemlandet.
Talentet, som begår sig i det centrale forsvar, skifter til Løverne næste sommer.
Mikkel Køhler, som er Head of Recruitment i F.C. København er godt tilfreds med at have sikret sig tilgangen af den talentfulde stopper:
- Vi er glade for at få Driss til F.C. København fra sommeren 2026. Det er en spiller, vi har fulgt gennem en længere periode, og som vi ser et meget stort potentiale i," siger Mikkel Køhler, Head of Recruitment i F.C. København.

I den unge spiller har hovedstadsklubben set et stort potentiale i både fysikken, teknikken og indstillingen:
- I Driss Ait Cheikh får vi et stort stoppertalent til klubben med stærke fysiske og tekniske forudsætninger samt et stort drive til at blive bedre hver dag, og vi ser frem til at arbejde sammen med ham i København, forklarer Mikkel Køhler til klubbens hjemmeside.
Tidligere i dag hentede F.C. København en anden ung marokkaner. Dén handel kan du læse mere om herunder:
https://campo.dk/2025/08/26/fck-henter-marokkansk-talent/
F.C. København












