‘TK’ scorede i sæsonpremieren mod danskerklub Foto: Gabriele Menis/EPA/Ritzau Scanpix

‘TK’ scorede i sæsonpremieren mod danskerklub

Thomas ‘TK’ Kristensen scorede Udineses første mål i sæsonen.

Foto: Gabriele Menis/EPA/Ritzau Scanpix
Serie A | Runde 1
| Bluenergy Stadium | 25 aug 2025-18.30
Udinese
u v t t t
1 : 1
0.72
xG
0.52
Slut
Verona
t t u u v
T. Kristensen
53'
S. Serdar
73'

Serie A er i denne weekend blevet skudt i gang, og mandag skulle de sidste kampe i første runde spilles.

Der var tre danskere i startopstillingen, da Udinese og Verona mødtes på Stadio Friuli i Udine til mandagens tidlige opgør.

For Udinese var Thomas 'TK' Kristensen med fra start, mens Martin Frese og nytilkomne Victor Nelsson var klar for gæsterne. På bænken for Verona var også Tobias Slotsager.

Særligt én af danskerne gjorde sig bemærket. 'TK' stod for kampens første mål, der bragte Udinese foran efter 53. minutters spil.

Målet blev dog ikke kampens eneste. Verona-anfører Suat Serdar udlignede nemlig 20 minutter senere.

Derfor ender danskermødet 1-1 i de to klubbers sæsonpremiere.

Senere mødes Inter og Torino i første rundes sidste opgør. Kampen sparkes i gang kl. 20:45 og vises på TV2 Play.

Mest læste

Notifications

Notifikationer