Skal ikke opfattes som brok: Brøndby-nederlag understreger pointe, mener Birk
Frederik Birk var skuffet over holdets nederlag ude mod Sønderjyske, men pointerer også klubbens store rejseaktivitet.

Brøndby IF måtte søndag eftermiddag indkassere sæsonens andet nederlag i Superligaen, da holdet gæstede Haderslev.
Her blev vestegnsklubben sendt hjem med et 0-2-nederlag, hvilket Frederik Birk ikke var tilfreds med.
Brøndbys cheftræner stod dog heller ikke med en følelse af, at hans mandskab havde de bedste forudsætninger for at vinde opgøret.
Det fortæller han i et interview til Bold.
- Lad mig understrege det klart og tydeligt: Det er ingen undskyldning for vores nederlag mod Sønderjyske, men havde mine spillere haft mulighed for længere restitution, havde det været en stor fordel for dem, siger Frederik Birk til Bold.
De seneste uger har budt på en stor debat vedrørende Superligaens kampprogram.
Her er det blandt andet blevet fremlagt, hvorvidt danske klubber, der spiller europæisk fodbold, bør få bedre forudsætninger forud for vigtige kampe i Europa ved at holde fri i weekenden.
En debat, som FCK-cheftræner Jacob Neestrup bragte op, og som Thomas Thomasberg fra FC Midtjylland senere har støttet.
Denne gang er det Frederik Birk, der bringer det på banen.

- Det må og skal ikke opfattes som brok, men jeg vil understrege, at Jacob Neestrup med sit opråb har haft en pointe. Der ligger et stort mentalt aspekt, når skal man sætte sig op til de afgørende, europæiske kampe.
- Vi landede natten til fredag efter kampen mod Strasbourg. Siden trænede vi fredag og igen lørdag, inden vi tog på hotel før søndagens kamp mod Sønderjyske. Vi har haft meget rejseaktivitet og det havde været en fordel at bide det lange træk på 13 kampe over undervejs, hvis vi havde udsat én kamp, siger Frederik Birk ifølge Bold.

Brøndbys IF's næste opgør er på hjemmebane mod franske Strasbourg.
Et opgør, der kan sende Brøndby i Conference Leagues gruppespil.
En af Brøndby-profilerne var meget kontant efter kampen mod Sønderjyske.
Læs mere her:

Brøndby IF
Sønderjyske












