Holdkammerat forsvarer Suzuki efter stor brøler
Den tidligere Brøndby-profil fik ikke den mest heldige start i Bundesligaen.

Yuito Suzuki fik ikke ligefrem en heldig start på tilværelsen i den tyske Bundesliga.
I sin debut for SC Freiburg løb japaneren og holdkammeraterne ind i et 1-3-nederlag, og undervejs spillede den tidligere Brøndby-profil en uheldig hovedrolle.
Suzuki kunne nemlig have bragt Freiburg foran efter en lille halv times spil, da han stod positioneret lige i midten af feltet, mens målmanden var et godt stykke fra målet.
Men i skudøjeblikket gled japaneren og sendte i stedet skuddet over mål. Ikke længere efter kom Augsburg på både 2-0 og 3-0.
Men selvom Yuito Suzuki fik en uheldig rolle i lige den episode, så er holdkammerat Maxi Eggestein ganske rolig.
Han spår den 23-årige japaner gode chancer for at få succes i den tyske klub.
- Selvfølgelig skal han udnytte chancen, men ellers har han vist et stort potentiale, og han er blevet godt integreret her i sommer, siger Maxi Eggestein til BILD.
I anden halvleg fik Vincenzo Grifo pyntet på resultat til 1-3, mens Suzuki blev skiftet ud efter 70 minutter.

Næste opgave for Freiburg og Yuito Suzuki er på udebane mod FC Köln, hvor han kan støde ind i den tidligere BIF-kammerat Sebastian Sebulonsen, der også fik debut i sæsonens første Bundesliga-runde.
Hvis du ikke skal se opgøret mellem Brøndby IF og Strasbourg i Conference League, kan du også se kampen via streaming.
Læs mere her:

SC Freiburg
Brøndby IF
Yuito Suzuki












