Højlund udtaget til trods for United-fravalg: En helt anden situation Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Højlund udtaget til trods for United-fravalg: En helt anden situation

Landstræner Brian Riemer har udtaget Rasmus Højlund til trods for, at han har været udeladt af Manchester Uniteds kamptrup.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

To Manchester United-kampe og ingen Rasmus Højlund. Alligevel er Højlund blevet udtaget til de to VM-kvalifikationskampe, der venter for Danmark i september.

For mens Christian Eriksen er fravalgt til landsholdet med den begrundelse, at han mangler minutter i benene fra træning og kamp.

Netop kampformen kan Rasmus Højlund ikke krydse af, men til gengæld træner han stadig på fast basis for sit hold og spillet træningskampe før Premier League begyndte. Og det er den afgørende forskel, understreger Brian Riemer.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Han (Rasmus Højlund, red.) er jo et godt eksempel på det lidt modsatte her, fordi han har jo været igennem en fuld pre-season, hvor han både har trænet og spillet kampe for Manchester United. Nu er han så endt i en situation, hvor han i de sidste to kampe har været frasorteret i deres trup.

- Det er i relativt kort tid, og han træner jo stadig med et hold hver eneste dag, så vi snakker om en helt anden situation. Så må vi se, når han kommer ind, hvordan han har det, siger Brian Riemer.

Landstræneren er derfor ikke bekymret over Rasmus Højlunds nuværende situation, og omvendt er Højlund selv også klar og motiveret for at gøre en forskel på landsholdet.

- Jeg har talt i telefon med ham. Han synes selv, at han har det fantastisk. Det glæder vi os rigtig meget over. Og jeg er egentlig heller ikke så bekymret, fordi det at du sidder ude to kampe, det er trods alt af mindre betydning i det store billede, når vi snakker om en hel pre-season, som han har gennemført.

- Så jeg er sikker på, at vi får en topmotiveret og fysisk klar spiller ind. Så må vi se i træningen, hvordan startopstillingen skal se ud til vores første kamp, siger Brian Riemer.

Christian Eriksen sagde denne sommer farvel til Manchester United, da danskerens kontrakt med klubben udløb.

Han er derfor heller ikke at finde blandt Brian Riemers udvalgte. Læs herunder, hvad landstræneren særligt begrunder Eriksens fravær med:

Riemers store dilemma: Vi løb tør for tid

Mest læste

Notifications

Notifikationer