Dorgu efter nyt pointtab: Vi var uheldige Foto: Action Images via Reuters/Matthew

Dorgu efter nyt pointtab: Vi var uheldige

Manchester United er fortsat uden sejr i Premier League.

Foto: Action Images via Reuters/Matthew

To kampe, et point.

Manchester United er pointmæssigt ikke kommet godt fra start i Premier League.

Søndag eftermiddag blev det kun til uafgjort på Craven Cottage mod Fulham, selvom Manchester United havde chancer til tre point.

Derfor var danske Patrick Dorgu også meget skuffet over, at holdet ikke fik en sejr med hjem til Manchester.

- Vi starter jo godt og skaber mange chancer. Havde vi været mere skarpe, kunne vi have ført tidligere, men kampen blev mere låst undervejs, siger Patrick Dorgu til Viaplay.

I første spillerunde blev det til et nederlag mod Arsenal, hvor Manchester United dog præsterede en god indsats.

Men ifølge Dorgu er der tale om to helt forskellige tilgange, når man ser på Fulham og Arsenal.

- Fulham forsvarer godt, og det var svært at kreere chancer mod dem. Vi brænder også et straffespark, og generel synes jeg, at vi var uheldige med de chancer, vi havde, siger Patrick Dorgu.

Foto: Action Images via Reuters/Matthew

Næste opgave for Manchester United er på Old Trafford mod oprykkerne fra Burnley.

Der er kun en uge tilbage af det danske transfervindue.

Læs mere om de største handler her:

Overblik: Se alle officielle transfers fra sommeren 2025

Mest læste

Notifications

Notifikationer