Sparetid i Brøndby, men: Nyindkøb får Superliga-debut
Michael Gregoritsch starter inde, mens cheftræner Frederik Birk har valgt at spare fem andre spillere.

Brøndby IF skal søndag et smut til Haderslev, hvor Sønderjyske venter.
Til kampen har cheftræner Frederik Birk valgt at spare hele fem spillere forud for torsdagens returopgør mod Strasbourg i Conference League-kvalifikationen.
Daniel Wass, Marko Divkovic, Nicolai Vallys, Noah Nartey og Sean Klaiber er således ikke med fra start søndag, efter de ellers spillede fra første fløjt mod Strasbourg i torsdags.
Sean Klaiber døjer med en mindre skade og er derfor slet ikke med i truppen.
Til gengæld gør Frederik Alves comeback, mens også nyindkøbte Michael Gregoritsch får sin Superliga-debut helt i front.

De sidste tre nye ansigter i startelleveren er Oliver Villadsen, Stijn Spierings og Clement Bischoff.
Brøndby IF's startellever:
Vores start 𝐗𝐈 mod Sønderjyske 🟡🔵 pic.twitter.com/3JloWE8ri0
— Brøndby IF (@BrondbyIF) August 24, 2025
Sønderjyskes startellever:
Her er holdet, der møder Brøndby IF 💪🏻
— Sønderjyske Fodbold (@SJFodbold) August 24, 2025
Fodbold skal ses live på stadion, men er du forhindret, kan kampen følges på TV2 Sport og TV2 Play 📺
Startopstillingen præsenteres af Dansk Fliserens 🤝 pic.twitter.com/FbwJW4VknZ
Kampen fløjtes i gang søndag klokken 16.00.
Brøndby kan med en sejr spille sig op på førstepladsen i Superligaen.
Brøndby IF
Sønderjyske












