Mortensen efter sejr: Vi skulle have lukket kampen Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Mortensen efter sejr: Vi skulle have lukket kampen

AGF-angriberen mener, at kampen mod Vejle Boldklub blev unødigt spændende.

Patrick Mortensen jubler over sin scoring mod Vejle Boldklub.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Tre sejre på stribe - og første hjemmesejr i sæsonen.

Der er god grund til at glæde sig AGF.

Især for Patrick Mortensen, der scorede kampens eneste mål i søndagens 1-0-sejr over Vejle Boldklub.

Som altid kan der dog findes hår i suppen, og den kan den garvede AGF-angriber også.

Efter slutfløjt fortæller han nemlig til TV 2 Sport, at det slet ikke havde behøvet at være så spændende til sidst.

- Det var en kamp med to halvlege. I første halvleg var det lidt for åbent til vores smag, men vi fik scoret. Anden halvleg var med langt mere kontrol, men vi skulle have lukket kampen.

- Mod de her modstandere – generelt i Superligaen – skal der ikke meget til, og det var jo lige ved og næsten for Bismark (Edjeodji, red.) til sidst, siger Patrick Mortensen.

Patrick Mortensen jubler over sin scoring mod Vejle Boldklub.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Sejren er AGF's første af slagsen på hjemmebane i næsten seks måneder.

Aarhus-klubben indtager nu fjerdepladsen i Superligaen.

Du kan se højdepunker fra kampen i videoen øverst i artiklen

Mest læste

Notifications

Notifikationer