Mads Enggård måtte undskylde interview: Har beklaget til Molde-boss
Mads Enggård har undskyldt et interview til sin klub, Molde, efter at han er blevet lejet “hjem” til Vejle.

Mads Enggård er vendt "hjem" til dansk fodbold for en stund.
Den tidligere Randers FC-spiller har sat pen til papir på en lejeaftale, så han i denne sæson skal tørne ud for Vejle i stedet for Molde, som han stadig er ejet af.
Danskeren har dog været i kontakt med den norske klubs sportschef, Ole Jakob Valla Strandhagen, efter at han måtte undskylde for et interview, som han gav efter skiftet til Vejle.
I et interview udtrykte danskeren nogle af de årsager, der lå bag skiftet hjem til dansk fodbold og Vejle.
- Det altoverskyggende grund er, at jeg ikke trivedes så godt. At tage skridtet til Norge var meget sværere, end jeg troede, sagde han til Bold i interviewet.

I kølvandet på den udmelding har danskeren altså været i kontakt med sportschefen i Molde, hvor han undskyldte. Det skriver TV 2 Norge.
- Jeg har snakket med Mads [Enggård], og han har beklaget at interviewet kom ud af kontekst. Han sagde meget positive, men interviewet blev vinklet til det negative, så det har han beklaget for, siger han til TV 2 Norge.
Han fortæller desuden, at tilliden til Mads Enggård i Molde er intakt, selvom han nu er lånt ud.
Til Campo har Mads Enggård også udtrykt, at han måske blev solgt til udlandet for tidligt. Læs mere her:

Vejle Boldklub
Molde












