Kontant BIF-profil: Vi fortjente ikke at vinde
Brøndby må rejse fra Haderslev med et 2-0-nederlag.

Det blev ikke den søndag, som de blågule havde håbet på.
Nederlaget til Sønderjyske på 2-0 forhindrer ikke bare, at Brøndby kan sætte tre dugfriske point ind på kontoen, men klubben misser dermed også muligheden for at rykke på førstepladsen.
Præstationen rakte dog ikke så langt, og derfor var var klubbens nye forsvarsanker, Luis Binks, utilfreds, samtidigt med at han roste Sønderjyske.
- Vi startede ikke godt, og vi skabte ikke rigtigt så mange chancer. Vi fortjente ikke at vinde, og Sønderjyske var generelt et bedre hold end os i dag, selvom det ikke føles rart at sige.
- Vi skal ikke finde undskyldninger for vores præstation, fordi vi spillede i torsdags. Det var bare ikke godt nok i dag, udtaler Luis Binks til klubbens hjemmeside.


Nederlaget er da heller ikke den bedste optakt til den afgørende returkamp, der venter i den kommende uge.
- Sønderjyske var godt organiseret og stod kompakt, og de gjorde det svært for os i dag. Nu venter Strasbourg torsdag, og det bliver en helt anden kamp. Men det er ikke godt nok, for vi skal kunne vinde de her kampe, fortalte han yderligere.
Første opgør endte med 0-0 i det franske, og der er derfor alt at spille om for de to hold. Vinderen af opgøret snupper billetten til Conference League-ligaspillet og den pose penge, der følger med europæisk kvalificering.
Returopgøret kan dog blive en tand sværere for det danske mandskab. Det kan du læse mere om her:

Brøndby IF
Sønderjyske













