Første minutter for kaptajnen: Yussuf Poulsen debuterede i HSV-comeback
Efter syv års fravær fra den bedste tyske række var Hamburger SV tilbage i Bundesligaen, hvor Yussuf Poulsen samtidigt debuterede.

Hamburger Sport-Verein er tilbage i Bundesligaen.
Syv års fravær er overstået for den nordtyske storklub, og det skete med en Bundesliga-premiere mod Borussia Mönchengladbach på udebane.
Her fik Yussuf Poulsen sin debut for klubben, da han blev skiftet ind mod slutningen af kampen, der endte med 0-0 og ét point til hvert hold.
Da klokken rundede 74 minuttet kunne dommerens lystavle vise et grønt nummer 15, og derpå kunne danskeren løbe ind til sine første minutter i HSV-trøjen.

Få minutter før tid var danskeren tæt på at løbe med rollen som matchvinder, men klubkammeraten Mikelbrencis kom på bolden, før bolden krydsede stregen, og han var offside i situationen.
Du kan se højdepunkter fra kampen i videoen øverst.
Danskeren har op til kampe døjet med skader, der har holdt ham ukampdygtig i flere af træningskampene, som klubben har pudset formen af med. Men nu kan han altså sætte kryds ved sine første minutter for HSV efter skiftet fra RB Leipzig, hvor han har tilbragt de seneste 12 år.
Få minutter senere af opgøret kom også den tidligere FCK'er Kevin Diks på banen til sin Bundesliga-debut for modstanderholdet i Borussia Mönchengladbach.
Danskeren har fået stort ansvar fra start i sin nye klub. Det kan du læse mere om her:

Yussuf Poulsen
Borussia Mönchengladbach
Hamburger SV












