Fernandes brænder straffe og tidligere Arsenal-duo straffer United
Manchester United formåede ikke at få alle tre point med hjem fra mødet med Fulham.

Manchester United har fortsat sæsonens første sejr til gode.
Det står klart, efter det blev til 1-1 ude mod Fulham søndag aften.
Den røde storklub havde ellers alle muligheder for at tage alle tre point med sig hjem.
I første halvleg brændte anfører Bruno Fernandes eksempelvis et straffespark, da han hamrede bolden over mål fra 11-meterpletten.

Alligevel lykkedes det United at tage føringen efter en times spil, da Leny Yoro steg til vejrs og stangede bolden i mål på et hjørnespark. Selvom han brugte to hænder til at fjerne sin nærmeste modstander foran sig, fik scoringen lov til at stå.
Det blev til gengæld ændret til et selvmål af Rodrigo Muniz, fordi bolden blev rettet af på vej mod mål.
Fulham havde dog langt fra kastet håndklædet i ringen, og slet ikke den tidligere Arsenal-duo Alex Iwobi og Emile Smith Rowe.
Et kvarter efter Uniteds føringsmål fandt Iwobi nemlig netop indskfitede Smith Rowe, der på sin første berøring i kampen kunne dirigere bolden i mål.
Det er Fulhams anden uafgjorte ud af to mulige i denne sæson, mens Manchester United nu har fået sit første point - og mål - på kontoen.
Patrick Dorgu spillede hele kampen, mens Rasmus Højlund end ikke var blevet udtaget til truppen.
Benjamin Sesko blev skifter ind midtvejs i anden halvleg.
Du kan se højdepunkter fra kampen nedenfor
Bruno Fernandes brænder straffe:
Fulham 0-1 Manchester United:
Fulham 1-1 Manchester United:
Manchester United













