BIF misser førsteplads efter nederlag til Sønderjyske Superligakampen mellem Sønderjyske og Brøndby IF på Sydbank Park i Haderslev søndag den 24. august 2025.

BIF misser førsteplads efter nederlag til Sønderjyske

Søndag kunne Brøndby spille sig op på førstepladsen, men Sønderjyske spolerede festen.

Brøndby spiller imod Sønderjyske
Superligakampen mellem Sønderjyske og Brøndby IF på Sydbank Park i Haderslev søndag den 24. august 2025.

Det var et Brøndby-hold, der kunne spille sig op på førstepladsen i Superligaen, der mødte Sønderjyske søndag eftermiddag.

Men de blå-gule blev sendt hjem til Vestegnen med et 1-0 nederlag i baggagen.

Det var ellers et Brøndby-hold, som fik lagt det største tryk i første halvleg.

Men selvom der stod Brøndby på det meste, var det faktisk Sønderjyske, der var tættest på.

Efter 37 minutter fik Sønderjyske foræret en chance efter et kikset opspil for Brøndby, men Alexander Lyng kunne ikke sparke bolden i det halvtomme Brøndby-mål.

Derfor kunne de to hold gå til pause med 0-0.

Efter pausen tog Sønderjyske dog fuldstændig fusen på Brøndby.

Brøndby spiller imod Sønderjyske
Superligakampen mellem Sønderjyske og Brøndby IF på Sydbank Park i Haderslev søndag den 24. august 2025.

Først var det Daniel Gretarsson, der kunne bringe sønderjyderne foran.

Og med ti minutter igen kunne Lirim Qamili flot brage bolden ind bag Daniel Pentz i Brøndby-målet.

Selvom Brøndby forsøgte at finde en vej tilbage i opgøret, var der dog ikke meget, der lykkedes.

Brøndby havde svært ved at skabe målchancer, og det formåede ikke for alvor at true Marcus Bundgaard i Sønderjyske-målet.

Den største chance i slutfasen tilfaldt Nicolai Vallys, men hans afslutning strøg forbi mål.

Efter fem minutters forlænget spilletid kunne dommere fløjte kampen af, og dermed glippede Brøndby altså førstepladsen.

Det blev dog en flot, flot dag i Haderslev for Sønderjyske, hvor hjemmeholdet endda satte ny tilskuerrekord.

Mest læste

Notifications

Notifikationer