Trods annulleret Damsgaard-scoring: Brentford besejrer Villa Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Trods annulleret Damsgaard-scoring: Brentford besejrer Villa

Brentford har nu fået sæsonens første sejr i hus.

Mikkel Damsgaard under Brentfords kamp mod Aston Villa.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Anfører Christian Nørgaard og cheftræner Thomas Frank har begge sagt farvel til Brentford denne sommer.

Det er dog ikke ensbetydende med, at den lille London-klub har glemt sejrsformlen.

Lørdag blev det nemlig til en 1-0-sejr hjemme mod Aston Villa.

Kampens eneste mål faldt allerede i det 13. minut, da Dango Ouattara slap fri i dybden og ultimativt fik bolden i mål, efter hans første forsøg ellers blev afværget.

Dermed kan han nu notere sig for en debutscoring.

Kort før pausen smed Mikkel Damsgaard også armene i vejret, da han gjorde det til 2-0 for Brentford. Desværre for ham blev der efter et VAR-tjek vurderet, at der blev begået frispark på Emiliano Martinez i Aston Villa-målet kort forinden.

Mikkel Damsgaard under Brentfords kamp mod Aston Villa.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I de to øvrige klokken 16-kampe i Premier League hentede Bournemouth en 1-0-sejr over Wolves, der tidligt i anden halvleg blev reduceret til 10 mand.

Samtidig trak Burnley sig sejrrigt ud af oprykker-opgøret mod Sunderland med 2-0.

Mest læste

Notifications

Notifikationer