Stærkt utilfreds Neestrup: Dårligere end en dårlig dag på kontoret Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Stærkt utilfreds Neestrup: Dårligere end en dårlig dag på kontoret

En mildest talt utilfreds Jacob Neestrup tog stærke metaforer i brug efter det uafgjorte opgør mod OB i 3F Superligaen.

Jacob Neestrup under en F.C. København-kamp
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

F.C. København indkasserede det andet pointtab i træk i Parken.

Efter sidste uges nederlag til AGF måtte Jacob Neestrup og hans tropper lørdag tage til takke med et enkelt point hjemme mod OB.

Det var FCK-cheftræneren dog langtfra tilfreds med efter opgøret. Her gav han udtryk for en stærk utilfredshed med måden hans mandskab kom ind til opgøret på. For det var særligt første halvleg, der ikke levede op til den ellers høje FCK-standard.

- Det er i orden, at man kan have en dårlig dag på kontoret nogle gange i løbet af en sæson, men i dag levede vi ikke op til de minimumskrav, man må have til sådanne dage, siger Neestrup til FCK's hjemmeside efter opgøret.

- Vi kom slet ikke ud til kampen, som vi skulle, og OB var klart bedre end os i 1. halvleg,

- Vi var svage både kollektivt og individuelt, spillede for langsomt, var for passive og gav dem alt for mange afslutninger i vores felt.

Jacob Neestrup under en F.C. København-kamp
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Cheftræneren fortæller videre, at han trods alt er glad for, at Løverne fik det ene point, efter en halvleg, hvor han kun så et hold på banen.

Efter det andet pointtab i Superligaen i træk er FCK nu på 13 point efter seks kampe. Aktuelt er de stadig på førstepladsen, men de har blot et enkelt point ned til Brøndby IF, der har en kamp i hånden. FCK's rivaler møder Sønderjyske søndag klokken 16:00.

Efter opgøret var OB's tyske cheftræner Alexander Zorniger heller ikke helt tilfreds med at måtte nøjes med et enkelt point. Du kan læse mere om, hvad han synes om opgøret her:

Zorniger har ikke glemt BIF-tiden: Ikke værst, men jeg har også vundet i Parken

Mest læste

Notifications

Notifikationer