Medie: Italiensk storklub har budt på Harder
AC Milan kan tilsyneladende ikke helt vælge, hvilken dansk angriber man helst vil have.

Rasmus Højlund er gennem store dele af sommeren blevet rygtet til AC Milan.
Noget tyder da også på, at den italienske storklub har et godt øje til danske angribere.
Det forlyder nemlig, at AC Milan skulle have sadlet om og smidt en stor pose penge i retning af Sporting og Conrad Harder.
Det skriver den italienske journalist Alfredo Pedullá.
Ifølge ham er der tale om et bud på 27 millioner euro, svarende til 200 millioner kroner.
Også transferjournalisen Fabrizio Romano skriver, at AC Milan har været i kontakt med Sporting i løbet af det seneste døgn.
Han tilføjer, at Conrad Harder også har interesse fra England.

Den 20-årige angriber skiftede sidste sommer fra FC Nordsjælland til den portugisiske storklub.
Så sent som lørdag aften blev han skiftet ind og kom på tavlen for Sporting. Det kan du læse mere om nedenfor:

Conrad Harder
AC Milan
Sporting CP












