– Han er fuldstændig forandret, siger Slot om Liverpool-helt Foto: Photo by Paul ELLIS

– Han er fuldstændig forandret, siger Slot om Liverpool-helt

Arne Slot har oplevelsen af, at Federico Chiesa er en helt anden spiller end sidste sæson.

Arne Slot og Federico Chiesa i en high-five.
Foto: Photo by Paul ELLIS

For otte dage siden havde Liverpool æren af at sparke Premier League i gang hjemme mod Bournemouth.

Et opgør, der endte lykkeligt for Merseyside-klubben, som kunne gå fra banen med en 4-2-sejr i bagagen.

Det skyldes ikke mindst indskiftede Federico Chiesa.

I kampens slutning kom han på banen i stedet for dyrt indkøbte Florian Wirtz, og bare få minutter senere scorede han til 3-2.

Indhoppet er selvsagt også blevet bemærket af Liverpool-manager Arne Slot, der ikke viste den store tiltro til den italienske offensivspiller i sidste sæson baseret på spilminutter:

- Jeg ser en totalt forandret Federico nu, sammenlignet med store dele af sidste sæson.

- Det er helt normalt, for han missede en stor del af pre-season, inden han skulle forsøge at kommd ind i Premier Leagues rytme med mange kampe og høj intensitet.

- Hvis han er mere tilgængelig, så har han også flere chancer for at få indflydelse på vores resultater. Så for ham handler det om at holde sig lige så fit, som han er i øjeblikket.

- Han er et meget bedre sted nu, og som alle kan se, så var der kun ham og Rio [Ngumoha] da jeg kiggede på bænken og vi skulle bruge et mål, siger Arne Slot ifølge ESPN.

Arne Slot og Federico Chiesa i en high-five.
Foto: Photo by Paul ELLIS

Federico Chiesa og resten af Liverpool skal i kamp næste gang mandag ude mod Newcastle.

Italieneren skulle have været tæt på at vinke farvel til den engelske storklub, men har nu ombestemt sig:

Medie: Liverpool-helt overvejede at smutte – nu bliver han

Mest læste

Notifications

Notifikationer