De Bruyne på tavlen i Napoli-debut
Kevin De Bruyne er kommet godt fra land i det sydlige Italien.

Så er Napoli også i gang.
Lørdag aften tog den syditalienske storklub hul på den nye Serie A-sæson, hvor det klare mål må være at genvinde ligaen.
Og den mission fik den bedst tænkelige start.
Det blev således til en komfortabel 0-2-sejr ude mod Sassuolo.
Ikke mindst er der god grund til at glæde sig over målscorene.
Først var Scott McTominay, der bragte Napoli i front efter et kvarter.
Efter pausen var det så nytilkomne Kevin De Bruyne, der gjorde det til 0-2 direkte på frispark i sin debut for klubben.
Den 34-årige belgier er skiftet til Napoli efter 10 sæsoner i Manchester City.
Nær kampens slutning blev opgaven endnu mere overkommelig for Kevin De Bruyne og kompagni, da Sassuolos Ismael Koné blev vist ud efter at have modtaget sit andet gule kort.
Napoli
Kevin De Bruyne
Sassuolo












