Randers-boss bekræfter interesse: Sælger hvis buddet er rigtigt Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers-boss bekræfter interesse: Sælger hvis buddet er rigtigt

Mohamed Touré kan snart være fortid i Randers FC

Søren Pedersen lurer
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mohamed Touré har kun været i Randers FC i lidt over et år, men han kan være væk, når sommerens transfervindue smækker i.

Bold skrev tidligere på ugen, at østrigske Sturm Graz bejler til den 21-årige angriber, men i Randers har man ikke fået et konkret tilbud at forholde sig til.

Det fortæller Søren Pedersen, fodbolddirektør i Randers FC.

- Lige nu er det ikke tæt på. Der er interesse for ham, og der har været et tidspunkt, hvor klubber har henvendt sig, men det er ved at være noget tid siden, udtaler Pedersen til Campo.

Fodbolddirektøren fortæller ikke, hvilke klubber, der har rakt ud, men han hører fra den australske angribers bagland, at der stadig er interesse.

- Ifølge agenten er der stadig klubber, der henvender sig. Så der kan godt komme til at ske noget, men lige nu er der ikke noget konkret på mit bord, og ikke noget bud, jeg forholder mig til.

Toure i kamp for Randers
Touré har scoret ni mål i Randers-trøjen sien skiftet sidste sommer. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

- Men det er en del af vores strategi, at når spillere gør det godt, og hvis det rigtige bud kommer, så skal vi sælge spillere. Og det kommer vi også til her, hvis buddet er rigtigt.

- Og så skal vi jo dygtige til at erstatte, for Touré er en dygtig spiller og en stor profil på vores hold, slutter Søren Pedersen.

Mohamed Tourés kontrakt i Randers udløber i sommeren 2028.

Mest læste

Notifications

Notifikationer