DBU-chef forklarer straf til Bundgaard og Byskov: Vi skal sætte en tydelig retning
Anders Gerber forklarer overfor Campo, hvad der har været DBU’s grundlag for at stange karantæner ud til Filip Bundgaard og Valdemar Byskov.

Filip Bundgaard og Valdemar Byskov kommer ikke med til de to kommende landsholdsterminer.
Det bekræftede DBU i en pressemeddelelse fredag formiddag.
Årsagen skyldes, at de pågældende spillere ikke har givet en gyldig grund for afbud til U20-turnering, Maurice Revello Tourmanent, der blev spillet sideløbende med U21-EM denne sommer.
DBU's beslutning har efterfølgende mødt kritik fra FC Midtjylland, der kalder det 'uværdigt' at hænge to unge spillere ud.
I et interview med Campo kommenterer DBU's tekniske chef, Anders Gerber på kritikken fra FC Midtjylland, som han har forståelse for.
Det har dog ikke været DBU's intention at hænge spillerne ud, men derimod at være med til at sætte en tydelig retning.
- Vi har respekt for, at det er en kompleks situation, klubberne og spillerne står i. Der er alle mulige hensyn, men vi er nødt til at være tydelige og sige, at landsholdsdeltagelse er ikke noget man vælger fra eller til. Det deltager man i, når man bliver udtaget. Og det er jo primært af sportslige hensyn.
- Hvis vi skal spille med U-landsholdene i en termin, så har vi jo brug for at få de spillere med, som vi trror kan tage sige rejse op mod landsholdet.
- Det er ikke for at hænge nogen ud. Det er jo for at sætte en tydelig retning, at vi forventer, at dem der er udtaget til et landshold i officiel termin, at de også kommer, hvis de kan spille, selvfølgelig, siger Anders Gerber til Campo.
Gerber fortæller, at DBU i stigende grad oplever at få afbud til U-landsholdene, og at de nye retningslinjer er et forsøg på at komme det til livs.
Tilbage står dog Byskov og Bundgaard, der ifølge FC Midtjylland bliver gjort til syndebukke.
Artiklen fortsætter efter billedet.

DBU's tekniske chef håber og tror ikke, at karantænerne til de to Superliga-talenter får indflydelse på deres forhold til fodboldforbundet.
- Vi har været i dialog med dem, og vi bærer ikke nag til dem og håber heller ikke, at de bærer nag til os. Og så håber vi, når de to terminer er overstået, og hvis Lars Knudsen selvfølgelig vurderer, at de er kvalificeret til U21, selvfølgelig at se dem i den rød-hvide trøje. Der er intet personligt i det her.
- Vi ønsker virkelig ikke, at det skal være en vendetta. Tværtimod, så tror jeg, at det her er med til at sætte en retning, og det er forhåbentlig til gavn for dansk fodbold, at det er sådan.
Det er jo to unge spillere, der er tale om her. Har I haft nogle særlige overvejelse med det in mente?
- Ja, selvfølgelig. Vi har alle sammen et ansvar, når det handler om at udvikle de unge spillere. Det gælder både klubberne og DBU, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at behandle dem ordentligt. Vi gør også alt, hvad vi kan.
- Jeg vil bare gerne igen sige, at vi bærer ikke nag overfor Filip og Valdemar. Vi ved, de står i nogle svære situationer, som kan betyde alle mulige ting. Men vi er også nødt til at sætte en retning, og det er de, vi nu har gjort.
Synes du, at I behandler dem ordentligt ved at gøre det på den måde?
- Ja, men jeg forstår godt spørgsmålet. Der er en masse perspektiver i det her, men jeg forventer og håber, at vi ser dem i de røde-hvide trøjer igen.
- Vi vil gøre alt for at støtte dem, det vi nu kan. Jeg ved, at Lars Knudsen og U21-teamet gør et rigtigt godt stykke arbejde omkring det, siger Anders Gerber til Campo.

Tre af kampene under Maurice Revello-turneringen, der blev spillet i Frankrig, foregik under en af de officielle FIFA-terminer, men U20-landsholdets semifinale mod Saudi-Arabien gjorde derimod ikke.
Gerber bekræfter, at det er U20-turneringen, der er blevet meldt afbud til fra de to talenter, hvor flere andre spillere også blev kaldt hjem undervejs.
Læs mere fra Campo her:

Filip Bundgaard












