Av, av, av: Hermansen-drop cementerede Chelsea-sejr
Det kunne tyde på, at West Ham får en meget svær sæson.

Mads Hermansen fik fredag aften sin første oplevelse på London Stadium som West Ham-spiller.
Efter at have indkasseret tre mål i sin debut, kunne det næsten kun gå fremad i aftenens London-derby mod Chelsea. Men sådan gik det ikke.
Den danske keeper måtte nemlig hente bolden ud af eget net hele fem gange – og især ved én af scoringerne så han særdeles uheldig ud.
Ellers startede det lovende for Graham Potters West Ham, da Lucas Paquetá efter blot seks minutter hamrede et vaskeægte drømmedrøn i kassen.
Men herefter tog Chelsea over.
Sommerindkøbet João Pedro leverede en pragtpræstation med en scoring og to oplæg.
Moisés Caicedo øgede til 4-1 efter en situation, hvor Hermansen fejlbedømte et hjørnespark og lod bolden dumpe ned foran midtbanespilleren.

Se den uheldige episode her:
Derefter var der ingen vej tilbage, og verdensmestrene kunne endda score en femte gang.
Paqueta scorede et helt vildt mål i første halvleg, læs mere her:

Chelsea FC
West Ham
Mads Hermansen












