Würtz: Worst case scenario er nu en realitet i AaB
Campos ekspert Rasmus Würtz kigger med gru mod sin gamle klub i Nordjylland.
AaBVi er nu seks runder inde i Betinia Ligaen, og det er med blødende hjerte, at jeg nu næsten kan konstatere, at AaB ikke vender tilbage til Superligaen i næste sæson.
Det siger jeg ikke kun fordi, at AaB blot har samlet fem point ind på kontoen, men også af flere andre årsager, som jeg i vilkårlig rækkefølge redegører for her.
1. SSE22 stadig på aktiemajoriteten
Tyske Sports Strategy Excellence 22 (SSE22) sidder stadig på aktiemajoriteten i AaB - og det faktum fylder stadig enormt meget i det nordjyske.
Pengene er væltet ind på kontoen i de sidste to transfervinduer med salg af Sebastian Otoa, Melker Widell, Kasper Davidsen og senest holdets største profil Mathias Jørgensen. Jeg ved godt det koster at rykke ned, men hvor ender pengene, for der er ikke kommet spillere ind med tilsvarende kvalitet?
De er nødt til at geninvestere nogle af de mange millioner i truppen, hvis AaB skal tilbage. Jeg er med på, at strategien med at vente til sidste øjeblik med at agere på transfermarkedet, en gang imellem, kan give adgang til spillere, man normalt ikke kommer i nærheden af, men med en aktuel 9. plads i den næstbedste række, så er det ikke blevet nemmere at lokke erfarne (kvalitets)spillere til.
Nordjyske erfarer, at AaB går benhårdt efter angriberen German Onugkha og midtstopperen Hjörtur Hermannsson, men der skal noget af en overtalelse og nok også den store kiste med guld til, for at de siger ja, som situationen er lige nu.
2. Lang skade til erfaren stopper
Med samme ejerskab, ingen styrkelse af truppen og dårlig start på sæsonen, så kommer en ulykke sjældent alene. Truppen lige nu er tynd, men især på midtstopperpositionen. Derfor var det noget af en mavepuster for AaB, da beskeden om, at Bjarne Pudel er ude i resten af sæsonen. En af de få spillere, som har noget erfaring og kvalitet at byde ind med, så ingen tvivl om, at der bliver arbejdet på højtryk for at finde en ny stopper.
Endnu en væsentlig bekymring til bunken.
3. Kampen i kulissen
Opbakningen i AaB er stadig helt i top, men fansene kæmper en kamp mod det tyske ejerskab weekend efter weekend. Og de kommer til at gå langt i den kamp og stopper (sandsynligvis) ikke, før der kommer nye ejere ind i klubben. Godt nok har SSE22 overladt den daglige ledelse til mere lokale kræfter med direktør Michael Tuxen Boll i spidsen, men der sker ikke noget på de større beslutninger såsom transfers, før tyskerne godkender.
Der skal nye ejere til, før at klubben igen kan samles til noget, hvor fans og klub bliver en enhed, og hvor fansene igen har fuldt fokus på det, der sker på banen.
For ingen tvivl om, at når Aalborg gynger, og spillerne mærker fansene bag sig, så kan 1+1 give tre i AaB.
4. Der mangler kvalitet
Jeg ved, at der bliver arbejdet benhårdt af både ledelse, trænere og spillere i AaB. Alle gør, hvad de kan. Denne kommentar er heller ikke en lussing til AaB’s spillertrup. Jeg har selv arbejdet med mange af de spillere og der er et stort potentiale med mange unge spillere af egen avl.
Men hvis deres potentiale skal udvikles og udfoldes, så er det ikke på deres skuldre, at ansvaret skal ligge, for så risikere man at nedbryde mere, end man bygger op. Med fare for at gentage mig selv (og andre), så skal der ikke bare erfaring ind, for så havde jeg nok tilbudt mig selv. Men der skal noget erfaring og kvalitet ind.
I den seneste kamp mod Esbjerg FB var der flere gode takter og ud fra chancer burde AaB vinde kampen, men noget af det kvalitet måles på, er også hvor effektiv du er. Da AaB senest var i 1. division var der mange kampe, hvor spil og chancestatistik ikke var til tre point, men kynismen og kvaliteten i de afgørende situationer var der, og derfor blev det ofte en sejr alligevel.
Det kendetegner en trup med kvalitetsspillere.
...men der er også håb
Noget af det, jeg synes, man i AaB dog kan hænge en smule håb op på, er ansættelsen af cheftræner Steffen Højer. Ud fra strategien om at udvikle unge spillere, synes det er flot at hente den seneste U21-landstræner ind.
Der er stadig ti dage tilbage af transfervinduet, hvilket jo også giver noget håb for, at der kan ske noget stort, men efter den dårlige sæsonstart - og et ejerskab der hellere sælger ud end handler ind - så ligger det håb på et lille sted lige nu.
AaB er endt i det, jeg vil kalde worst case scenario, hvor resultaterne, sammenhængskraften i klubben og tiltrækningskraften i forhold til transfers er et sted, hvor situationen virker mere eller mindre håbløs.
