Slot og Liverpool skal være klar til Newcastle-brag: Forventer ingen Isak
Liverpool og Newcastle United brager sammen i Premier League, mens et højspændt transferdrama om Alexander Isak udspiller sig.

Der pågår i øjeblikket et højspændt transferdrama i Newcastle United.
Alexander Isak har længe været meldt interesseret i et skifte og siden Liverpool kastede sin kærlighed over svenskeren har der været ballade.
Svenskeren er ikke en del af Newcastle-truppen i øjeblikket og har ikke været med i de sidste træningskampe og heller ikke sæsonåbneren.
Nu mødes de to klubber i trekantsdramaet i Premier Leagues anden spillerunde, og her forventer Arne Slot ikke at skulle stå overfor transfermålet Isak. Dog skal Liverpool stadig tage sig i agt, mener han.
- Det vigtigste er at være klar til deres midtbanespillere, deres sidste linje, deres tre angribere, selvom jeg formoder, at Alexander Isak ikke spiller - jeg er ikke sikker, men jeg formoder det fra, hvad jeg læser i medierne, siger Arne Slot ifølge Liverpools hjemmeside.
En fraværende superstjerne er dog ikke ens betydende med at The Reds kan tage let på opgaven.


Der er nemlig andre profiler, som kan gøre ondt på Liverpool, hvis ikke de er deres opgave voksen.
- De har stadig Anthony Gordon som en nier, de har stadig Elanga som højrekant og Harvey Barnes som venstrekant og så Jacob Murphy, som ikke engang spiller, men som var rigtig god i seneste sæson. Det er Premier League, vi har alle en masse muligheder, og det gælder også Newcastle, siger Slot ifølge Liverpools hjemmeside.
De to klubber tørner sammen i rundens sidste kamp mandag klokken 21:00 på St. James' Park i Newcastle.
For nylig har den svenske superangriber selv ytret sig om sin situation på de sociale medier. Det kan du læse mere om her:

Liverpool
Newcastle United
Alexander Isak
Arne Slot












