Niels Frederiksen og Poznan massakreret i Europa League-kvalen
Niels Frederiksen og Lech Poznan blev kørt midtover af KRC Genk i Europa League-kvalifikationens playoff-runde.

Niels Frederiksen og Lech Poznan fik et af de værst tænkelige udgangspunkter fra det første møde med KRC Genk i Europa Leagues playoff-runde. Hjemme i Polen fik de en gedigen snitter på hele 1-5.
Allerede efter ti minutter var den gal for Frederiksens-mandskab. Her startede Patrik Hrozovsky den belgiske fest, og den sluttede ikke før dommer Donatas Rumsas blæste i fløjten for sidste gang.
Dog var der et lille ophold i de belgiske festligheder, da Poznan fik udlignet efter 19 minutter. Herefter gik det dog stærkt.
Med tre scoringer i rap kom KRC Genk efter 40 minutter foran til pausestillingen 1-4.
I anden halvleg gjorde et Poznan-selvmål ondt værre for den tidligere Brøndby-cheftræner.

1-5 endte det første møde mellem Lech Poznan og Genk i Europa League-kvalifikationens playoff-runde. Dermed skal Niels Frederiksens tropper levere noget af en magtdemonstration, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at gå videre efter returopgøret i Belgien. Skulle de ryge ud, kan de glæde sig over at kvalifikationen til Conference League i så fald er i hus.
Mens kvalifikationerne til de europæiske turneringer er ved at blive rundet af i disse uger, er der fortsat fuld tryk på transfervinduet. Du kan få det forkromede overblik og se alle de største transfers i Campos transferoverblik her:

KRC Genk













