Kontroversielt Shaqiri-straffe vil Neestrup ikke lave stort nummer ud af
I forbindelse med Xherdans Shaqiris scoring til 1-0 på straffespark opstod der tvivl, om sparket skulle have gjaldt.

📍 Campo i Basel
Ramte Xherdan Shaqiri bolden mere end én gang, da han bragte FC Basel i front på straffe og St. Jakob-Park i ekstase?
I første omgang var det højst overraskende på stadion, at der ud af det blå blev dømt et straffespark, der virkede lidt tyndt.
Men efter et langt VAR-check vurderede Anthony Taylor og co-, at den var god nok. Huescas havde nedlagt en Basel-mand i feltet på ulovlig vis.
Til pletten gik rutinerede Shaqiri og eksekverede sikkert i modsatte side af Dominik Kotarski.
Efterfølgende er der til gengæld opstået røre over, om Shaqiri ramte bolden to gange i forbindelse med 1-0 målet. Hertil må man formode, at der må være foretaget et VAR-check i forbindelse med scoringen, og efter kampen blev Jacob Neestrup også spurgt ind til, hvordan FCK ser sagen.
- Jeg har set det, men kan ikke stå og være og være hundrede sikker på, hvad der er op og ned der. Jeg kan bare sige, at det selvfølgelig skal tjekkes igennem, hvis det er rigtigt, sagde Jacob Neestrup efter kampen.

- Men det vil jeg ikke lave et stort nummer ud af nu her. Den rygende pistol, synes jeg, ikke helt er der.
- Jeg tror ikke, han oplever så meget i forhold til - om det var på to touch. Det har jeg ikke snakket med ham om, for det var han jo ikke i nærheden af. det kan blive dømt, det kan ikke blive dømt. Vi skal videre. Jeg synes, dommeren gjorde det fremragende. Dejligt med nogle britiske dommere, de havde godt fat om kampen, lød det fra cheftræneren.
Der kom ellers rigeligt med gule kort op ad lommen hos Anthony Taylor, som også gav et rødt kort og et FCK-overtal til sidste i kampen. Læs mere om miseren i Basel via artiklen herunder.

FC Basel
F.C. København
Jacob Neestrup
Xherdan Shaqiri












