Vildt comeback til sidst: Aarhus Fremad driller Kolding
Det lignede længe en sikker sejr til Kolding, men aarhusianerne overraskede til sidst.

Kolding IF kunne gå på førstepladsen, hvis AC Horsens snublede i deres kamp mod Hobro.
Længe så det også ud til, at Kolding fik gjort deres for at lægge pres på Horsens, men dagens hjemmehold ville det anderledes.
Isak Tannander har fået chancen i Koldings angreb efter den alvorlige skade til førsteangriber Sterling Yatéké.
24-årige Tannander har i de seneste to kampe virkelig vist, at han er en fuldgod erstatning. I seneste runde scorede han et enkelt mål og i kampen mod Aarhus Fremad blev det til to scoringer. Den første efter 34 minutter og 0-2 scoringen efter lige over en time.
Derved så det ud til at blive en stille og rolig sejr til Kolding. Men sådan skulle det altså ikke gå.
Aarhus Fremad Anders Holvad fandt i det 87. spilleminut Kasper Andersen, som stensikkert placerede bolden i kassen til stillingen 2-1.

Blot to minutter senere var det samme opskrift, da Holvad igen fandt Andersen, som udlignede til stillingen 2-2.
Kolding missede derved nogle vigtige point i topstriden, hvor AC Horsens' sejr sender dem på førstepladsen.

Aarhus Fremad
Kolding IF












