Shaqiri: Mange af vores spillere var nervøse Foto: Georgios Kefalas/EPA/Ritzau Scanpix

Shaqiri: Mange af vores spillere var nervøse

Basels absolut største profil reflekterer over det uafgjorte resultat mod FCK og glæder sig til kampen i Parken.

Foto: Georgios Kefalas/EPA/Ritzau Scanpix

Han har spillet mod de største stjerner i verden, og onsdag aften stod han overfor FC København. Xherdan Shaqiri noterede sig for Basels scoring i kampen, da han udnyttede et straffespark.

Den lille magiker var nogenlunde tilfreds med resultatet af dagens kamp, hvor Basel havde et væsentligt yngre hold end FCK.

- FC København viste et flot niveau. De har et godt hold. Vi har selvfølgelig et meget yngre hold. Mange af vores spillere spillede den her type kvalifikation for første gang i aften, og var nervøse, hvilket er normalt, fortæller Xherdan Shaqiri til Viaplay efter kampen.

Alpernes Messi glæder sig til returkampen, hvor kun en sejr kan bruges til noget.

- Vi ser frem til tage til København og spille en god kamp. Hvis du vil spille i Champions League skal man vinde der.

- Det bliver selvfølgelig en svær kamp for os. Vi ved, hvor gode FC København er på hjemmebane med fansene i ryggen. Der kommer til at være en fed atmosfære.

Foto: Georgios Kefalas/EPA/Ritzau Scanpix

Den 33-årige schweizer er ikke i tvivl om, at der kommer til at være tryk på i den danske nationalarena, når den samlede vinder af opgøret skal findes.

- Det kommer til at være højlydt (i Parken, red.). De mærkede også i dag, at det larmede meget her, så sådan bliver det også i København. Jeg ser meget frem til at spille der.

FC Københavns cheftræner Jacob Neestrup var, ligesom Shaqiri, fint tilfreds med det uafgjorte resultatet i klubbernes første møde.

Neestrup: Vi viser stor modenhed

Mest læste

Notifications

Notifikationer