Officielt: OB forlænger og udlejer talent Foto: FC Utrecht

Officielt: OB forlænger og udlejer talent

Markus Jensen drager til hollandsk fodbold.

Markus Jensen i Utrecht
Foto: FC Utrecht

En vaskeægte OB'er har måske spillet sin sidste kamp for den fynske klub.

I hvert fald sætter Markus Jensen nu kursen mod hollandsk fodbold.

Det bekræfter OB på sin hjemmeside.

Han skal i stedet prøve kræfter med FC Utrecht.

Klubberne er blevet enige om en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.

Samtidig har OB forlænget hans aftale med yderligere et år, så den nu løber til sommeren 2027 i stedet for 2026.

- Det er selvfølgelig dejligt, at vi har forlænget kontrakten. Jeg har spillet her hele mit liv, og jeg har været glad for at være her.

- Det bliver anderledes, men jeg glæder mig til at prøve mig selv af et andet sted. Som sagt har jeg været her i næsten 15 år nu, så det bliver fedt med en ny udfordring, siger Markus Jensen.

Markus Jensen i Utrecht
Foto: FC Utrecht

Den 19-årige kantspiller kom til OB allerede som femårig.

Han har indtil videre noteret sig for 48 førsteholdskampe i klubben.

OB oplyser ikke noget om en købsoption - men det gør FC Utrecht til gengæld, der altså har muligheden for at veksle lejeaftalen til en permanent en af slagsen.

Det oplyses også, at Markus Jensen i første omgang er tiltænkt en rolle på klubbens ungdomshold, Jong Utrecht.

OB skriver kæmpekontrakt med trøjesponsor

Mest læste

Notifications

Notifikationer