Neestrup: Vi viser stor modenhed Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Neestrup: Vi viser stor modenhed

FC Københavns cheftræner var overordnet set godt tilfreds efter kampen i Basel, der endte 1-1.

Jacob Neestrup giver tommel op på Malmö Stadion.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FC København fik et fint udgangspunkt før returkampen i København, da holdet onsdag aften spillede 1-1 i Basel i Champions League-kvalifikationen.

Københavnernes cheftræner var overordnet set fint tilfreds med resultatet og præstationen i Basel.

- Det var en meget lige og jævn kamp. Det var en svær start, specielt de ti minutter efter deres scoring. Vi viser stor modenhed og stor erfaring. Langsomt, men sikkert, kommer vi ind i kampen, fortæller Jacob Neestrup til Viaplay efter kampen.

I kampen mod Basel valgte FCK-cheftræneren at spille med både Youssoufa Moukoko og Andreas Cornelius på samme tid, da tyske Moukoko blev indskiftet i anden halvleg.

- Jeg synes, at det gav meget. Det giver en klar nier på sidste linje, der kan løbe dybt - og en tier lige under. I virkeligheden lidt det samme som Elyounoussi og Corner.

- Det er en ekstremt bevægelig spiller, der kommer ind i dag. Vi får ramt ham i nogle gode positioner. Jeg synes, at de finder hinanden godt, og jeg synes faktisk, at knægten gør et fremragende indhop.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FC København og Basel var ikke de eneste, der var i Champions League-aktion onsdag aften. Nordpå kørte Bodø/Glimt en masse danskere af klædet.

Læs mere her:

Bodø/Glimt kører Sturm Graz over 5-0 i CL-kvalifikationen

Mest læste

Notifications

Notifikationer