Medie: Barca og veteran nærmer sig enighed om at ophæve kontrakten Foto: Albert Gea / Reuters / Ritzau Scanpix

Medie: Barca og veteran nærmer sig enighed om at ophæve kontrakten

Det ser ud til, at han snart er fortid hos Blaugrana.

Foto: Albert Gea / Reuters / Ritzau Scanpix

Oriol Romeu er angiveligt ikke en del af Hansi Flicks planer.

Det er ingen hemmelighed, at den catalanske storklub også denne sommer kæmper med spillerregistreringerne, hvilket oftest resulterer i neglebideri kort inden deadline.

Denne sommer er ingen undtagelse.

Blaugrana mangler nemlig stadig at indskrive både Gerard Martín og Wojciech Szczęsny samt nyindkøbte Roony Bardghji.

Registreringerne af de tre spillere kræver, at catalanerne skiller sig af med andre spillere, hvilket angiveligt er under opsejling.

Den catalanske sportsavis Mundo Deportivo melder nemlig, at midtbanespilleren Oriol Romeu og Barca er tæt på at nå til enighed om at ophæve spanierens kontrakt.

Det har længe stået klart, at den 33-årige Barca-spiller ikke er en del af planerne hos Hansi Flick.

Efter tilbagekomsten fra et lejeophold fra Girona i sidste sæson, er det nemlig ikke blevet til noget spilletid.

Romeu var ej at finde på klubbens preseason-tour til Asien.

Alligevel har afgangen ladet vente på sig, hvilket efter sigende skyldes den minimale interesse, der er i den tidligere Premier League-spiller.

En eventuel afgang af Romeu vil ifølge Mundo Deportivo åbne op for muligheden for at registrere en anden spiller - og her er klubbens træner ikke i tvivl om, hvem han foretrækker.

Oriol Romeu og Ter Stegen i aktion for FC Barcelona. Foto: Albert Gea / Reuters / Ritzau Scanpix

Hansi Flick skulle nemlig have meddelt Barca-ledelsen, at Gerard Martín er hans førsteprioritet, hvad angår indskrivningerne.

Det catalanske medie melder, at det forventes at blive en realitet forud for weekendens kamp, hvor catalanerne gæster oprykkerne fra Valencia, Levante UD.

Kampen mellem sidste sæson mestre i henholdsvis LaLiga og Segunda Division fløjtes i gang lørdag aften klokken 21:30.

Opgøret vises på TV2 SportX.

Registreringerne af spillerne til den nye sæson er endda ikke FC Barcelonas eneste problem - en af klubbens andre hovedpiner kan du læse mere om her.

Medie: Barca kan vende tilbage til Camp Nou i september – men under nye vilkår

Mest læste

Notifications

Notifikationer