Brøndby bekræfter: Back er på vej væk Foto: Brøndby IF

Brøndby bekræfter: Back er på vej væk

Brøndby er rejst til Strasbourg uden Justin Che, som undersøger et skifte.

Justin Che for Brøndby
Foto: Brøndby IF

Justin Che ligner en mand, som snart er fortid i Brøndby IF.

Onsdag flyver Brøndby til Strasbourg forud for torsdagens kamp i Conference League-kvalifkitaiotnen , men den danske klub er rejst til Frankrig uden den amerikanske back.

Og det skyldes, at han er på vej væk, oplyser klubben.

- Justin Che rejser ikke med truppen, da han har fået lov til at afsøge muligheden for et konkret klubskifte, skriver Brøndby på sin hjemmeside.

Justin Che kom til klubben i sommeren 2023 fra FC Dallas, men opholdet har langt fra været en dans på roser for den 21-årige texaner.

Han har både været udlejet til ADO Den Haag og Patro Eisden siden ankomsten i Brøndby for to år siden, og han har kun fået én kamp i den gule trikot.

Justin Che for Brøndby
Foto: Brøndby IF

Che har kontrakt i Brøndby frem til næste sommer, men meget tyder altså på, at han allerede nu er på vej væk.

Brøndby er også uden Clement Bischoff til torsdagens kamp. Læs mere her.

Bischoff straffet hårdt for Vikingur-rødt

Mest læste

Notifications

Notifikationer