Brasiliansk målmand har spillet flere kampe end alle andre nogensinde Foto: Kai Pfaffenbach/REUTERS

Brasiliansk målmand har spillet flere kampe end alle andre nogensinde

44-årige Fabio har sat en sensationel rekord.

Fabio varmer op i Fluminense.
Foto: Kai Pfaffenbach/REUTERS

Fabio er gået over i historiebøgerne.

Den 44-årige brasilianske keeper er nemlig nu den fodboldspiller, der har spillet flest professionelle kampe nogensinde.

Det skriver hollandske NOS.

Tirsdag aften vogtede han målet for Fluminense i 2-0-sejren over America de Cali. Det var hans kamp nummer 1.391.

Den garvede målmand fik sin debut tilbage i 1997 - samme år, som engelske Peter Shilton gik på pension. Det er Peter Shilton, han nu har stjålet rekorden for flest kampe nogensinde fra.

Fabio har vogtet målet for flere brasilianske klubber i løbet af sin lange karriere, men har suverænt flest kampe for Cruzeiro, som han nåede at repræsentere 976 gange.

Fabio varmer op i Fluminense.
Foto: Kai Pfaffenbach/REUTERS

Fabio er én ud af to fortsat aktive spillere i top fem over flest kampe nogensinde.

Den anden er Cristiano Ronaldo, der som bekendt fortsat skraber kampe til sig for både Al-Nassr og Portugal. Portugiseren er samtidig den eneste spiller i top fem, der ikke står på mål.

Der er lidt over 100 kampes forskel på de to.

Mest læste

Notifications

Notifikationer