Vejle Boldklub henter mere – denne gang en georgier Foto: Vejle Boldklub/Oliver Dinesen

Vejle Boldklub henter mere – denne gang en georgier

Giorgi Tabatadze er det seneste skud på stammen i Vejle Boldklub.

Giorgi Tabatadze præsenteres i Vejle Boldklub.
Foto: Vejle Boldklub/Oliver Dinesen

Vejle Boldklub kører en bil uden bremse.

Den ene transfer efter den anden er blevet præsenteret i Nørreskoven - og det er langt fra slut endnu.

Alt imens Superliga-klubben sættes i tæt forbindelse med Mads Enggård, har man nemlig præsenteret en helt anden spiller.

Vejle Boldklub har således hentet georgiske Giorgi Tabatadze.

Den bare 19-årige georgier kommer til fra Iberia 1999.

Han har skrevet under på en aftale af hele fem års varighed i Vejle.

- Giorgi Tabatadze er en spiller, hvis talent vi er blevet mere og mere nysgerrige på, desto mere vi har set ham. Vi har gået til det her transfervindue med en strategi, som handler om at forstærke truppen med præstationsspillere kombineret med de bedste af vores egne talenter fra VB Akademiet og spændende udenlandske talenter med potentiale til at byde sig til i konkurrencen om spilletid.

- Giorgi er med sin profil og sine 19 år en ung spiller, som passer godt ind i den strategi, og han ankommer med halvanden sæson på bagen som seniorspiller i den georgiske liga, der ligesom det georgiske landshold er inde i en god udvikling i de her år.

- Christian Sørensen er den eneste venstrebenede back i truppen, og derfor har vi ledt efter et supplement til vores venstre forsvarsside, og det har vi fundet i Giorgi, som falder naturligt ind som både venstre back og på flere offensive positioner. Giorgi er dynamisk i sit spil, er hurtig og har nogle spændende færdigheder 1:1, og vi glæder os til at få ham integreret i vores miljø, hvor vi både har tiden og tålmodigheden til at føre ham frem i det rigtige tempo, siger Mikkel Hemmersam, sportsdirektør i Vejle Boldklub.

Giorgi Tabatadze præsenteres i Vejle Boldklub.
Foto: Vejle Boldklub/Oliver Dinesen

Giorgi Tabatadze står noteret for flere ungdomslandskampe for Georgien.

På seniorniveau er det blevet til 36 styks.

Mest læste

Notifications

Notifikationer