Var OB-ydmygelse AGF-nordmands bedste kamp? “Måske”
AGF’s unge norske midtbanemand kom både på tavlen og stod for et oplæg, da OB mandag aften blev kørt over.

Kristian Arnstads tid i AGF har været meget lig med klubbens formkurve.
Der har været højdepunkter og lavpunkter for den 21-årige nordmand, der dog er blevet en stor del af Jakob Poulsens mandskab indtil videre i sæsonen.
Mandag aften var det dog som om, at det hele klikkede for AGF og Arnstad, og sidstnævnte gik fra banen med både et mål og et oplæg.
Efter nedslagtningen af fynboerne blev den unge nordmand spurgt, hvorvidt det var hans bedste kamp indtil videre i AGF-trøjen, men det var han ikke helt sikker på.
- Måske. Det må I næsten bestemme, siger Kristian Arnstad til Campo og den øvrige presse, inden han roste resten af holdet:
- Der er rigtig mange spillere, der spiller en god kamp. Vi havde mange chancer, og vi formåede at udnytte dem.
Generelt føler Arnstad, at han er kommet bedre ind i et flow under Jakob Poulsens ledelse.
- Jeg har haft en fin udvikling, og jeg synes også, at vi blive bedre uge for uge. Vi træner godt og hårdt hver eneste dag, og der ser man, at man får resultater, siger Kristian Arnstand efter 5-1-sejren over OB.

Næste opgave for AGF og Kristian Arnstad er på hjemmebane mod Vejle Boldklub d. 24 august.
En anden AGF-profil er angiveligt en populær mand i Holland.
Læs mere her:

AGF
OB
Kristian Arnstad












