Shaqiri melder ud: FCK’s europæiske erfaring gør dem til favoritter Foto: Stefan Wermuth/REUTERS

Shaqiri melder ud: FCK’s europæiske erfaring gør dem til favoritter

FC Basel ser frem til at møde F.C. København, der dog bliver anset som favoritter til at gå videre i Champions League.

Foto: Stefan Wermuth/REUTERS

📍 Campo i Basel

Onsdag aften skal F.C. København forsøge at spille sig et skridt tættere på Champions Leagues gruppespil.

Modstanderen er de schweiziske mestre fra FC Basel, og særligt et navn stikker ud på holdet.

Den schweiziske legende og veteran Xherdan Shaqiri er blandt profilerne for Basel, og han var manden i sædet, da der tirsdag aften var pressemøde forud for opgøret mod FCK.

Han anser FCK som favoritter til det videre avancement, men favoritværdigheden kan godt komme til at tippe, mener Shaqiri.

- Jeg ser F.C. København som favoritter. De har spillet meget mere europæisk fodbold, end vi har i de seneste par år.

- Den første kamp er lidt en 50/50-kamp, for begge hold har mange kvaliteter. Det kan være de små detaljer, der kommer til at afgøre kampene.

Som optakt til mødet med FCK har FC Basel brugt weekenden på at slå Biel i pokalen med hele 6-1.

Efter opgøret blev fokus hurtigt skiftet til FCK-kampen, fortæller den erfarne kantspiller.

- Vi spillede en god kamp mod Biel, men lige efter opgøret har vi rettet fokus mod FCK. Vi har hele tiden tænkt, at vi skal lave gode præstationer for at komme videre, for europæiske klubkampe er noget andet. Man skal være fokuseret i alle 90 minutter, siger Xherdan Shaqiri på pressemødet forud for kampen.

Foto: Stefan Wermuth/REUTERS

Der er kampstart onsdag klokken 21.00 på St. Jakob Park.

En af Basels farligste spillere fra seneste sæson er ikke blevet klar til kampen.

Læs mere her:

FCK slipper for farlig Basel-profil

Mest læste

Notifications

Notifikationer