Dybe panderynker: Tandløse AaB taber til veloplagte Esbjerg Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dybe panderynker: Tandløse AaB taber til veloplagte Esbjerg

Superliga-nedrykkerne tabte for anden gang inden for en uge i Betinia Ligaen.

Steffen Højer er træner i AaB
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Esbjerg fB
v v v t v
1 : 0
Slut
AaB
u u v v t
M. Maden
69'

Hvis AaB havde noget, de skulle ud at bevise efter nederlaget fredag aften til AC Horsens, så kunne man ikke se det tirsdag aften mod Esbjerg.

Her tabte de 0-1 på udebane i Esbjerg, hvor offensiven igen var tandløs.

Det var dog en første halvleg, hvor ingen de to hold for alvor formåede at gøre sig farlige.

Esbjerg havde et par fine tilbud i kampens første ti minutter, men begge chancer blev sparket over mål.

Halvlegens største tilbud tilfaldt Nicklas Helenius, som i dagens anledning var tilbage i start-11'eren hos AaB. Et indlæg fandt pandebrasken på den høje angriber, men han måtte set sit forsøg snige sig forbi stolpen.

Men nogen åben slagudveksling var der ikke tale om på banen.

Med 0-0 ved pausen var der mere at bevise i anden halvleg for begge hold.

Kampbilledet i starten af anden halvleg lignede meget første halvleg. Esbjerg havde et par gode tilbud, men de fik ikke for alvor testet Müller i AaB-målet

Efter næsten 70 minutter kom den forløsende scoring dog for hjemmeholdet. Her var det Esbjergs Mikail Maden, der opsnappede en løs bold i feltet, og nemt kunne sparke hjemmeholdet foran til stor jubel for Esbjergs fans.

Et AaB-langskud efter 82 minutter, som Kasper Kristensen parerede over mål, var det tætteste, som gæsterne kom på at true Esbjergs føring.

Steffen Højer er træner i AaB
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter tre tillægsminutter fløjtede kampens dommer opgøret af, og dermed må AaB rejse hjem til Aalborg med endnu et nederlag i baggagen.

Flyvende hollænder netter to igen: Middelfart fortsat uden sejr

Mest læste

Notifications

Notifikationer