OB-keeper skudt i sænk: Vi har defensive problemer Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

OB-keeper skudt i sænk: Vi har defensive problemer

OB’s målmand var utrolig skuffet efter kampen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Theo Sander måtte hive bolden ud af nettet hele fem gange i mandagens store nederlag til AGF.

Efter kampen var det en tydeligt skuffet keeper, som fortalte, at det ikke er sjovt at være målmand i sådan nogle kampe.

Det er også kun to runder siden, at Sanders målmandskollega Martin Hansen indkasserede fire mod Vejle, men siden har den unge målmand overtaget førstekeepertjansen i OB.

Og der er nogle åbenlyse udfordringer, fortæller Sander efter nedsablingen.

- Jeg tror, det er tydeligt at se, at vi har nogle problemer i det defensive. Vi lukker simpelthen for mange mål ind, og hvis man skal vinde fodboldkampe, så kan vi simpelthen ikke blive ved med at lukke de her mål ind. Så det er tilbage på træningsbanen og så gøre det bedre, udtaler Sander til Campo.

I det store nederlag til Vejle samledes OB-spillerne i en rundkreds flere gange, og det var også tilfældet undervejs i mandagens nedsabling.

- Man snakker jo om, at man ikke skal lukke målet ind. Så simpelt er det jo.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Der er noget i vores compactness og vores måder at agere på, der ikke fungerer. Nu er det anden gang på fem kampe, det sker, og det er ikke acceptabelt.

Sander forstår, at hans egen rolle kigges efter i sømmene, når man har lukket så mange mål ind. Efter OB's store nederlag til Vejle, roterede cheftræner Alexander Zorniger på målmandsposten, men Sander vil ikke svare på, om han frygter for sin plads.

- Det er ikke mig, der kan svare på det.

Efter kampen var også profilen Rasmus Falk chokeret over indsatsen. Læs hans reaktion her:

Hudløs ærlig Falk: Det går ikke sådan her

Du kan se målene fra OB - AGF herunder:

AGF scorede fem gange mod tamme OB: Klasseforskel

Mest læste

Notifications

Notifikationer