Efter sløj AaB-start: Det er for tidligt at tale om krise
Den erfarne AaB-spiller Frederik Børsting medgiver, at holdet har fået en tung start, men han er ikke klar til at slå alarm.

Fem point efter seks kampe og en placering i den nederste del af Betinia Ligaen.
AaB med Steffen Højer i spidsen har fået en skuffende start på sæsonen og i jagten på at vende tilbage til Superligaen.
Tirsdag aften måtte nordjyderne indkasserede ugens andet nederlag - denne gang ude mod Esbjerg.
Men selvom AaB er kommet sløjt fra start, vil Frederik Børsting ikke gå ind i krisesnak så tidligt i sæsonen.
Se højdepunkter fra kampen øverst i artiklen
- Ja, det synes jeg [For tidligt at tale om krise]. Det er i hvert fald ikke noget, vi bruger.
- Vi er udmærket klar over, hvordan vi har startet sæsonen, men vi er rolige omkring det, og vi er sikre på, at vi også kan få det vendt, siger Frederik Børsting til Campo.
Her fremhæver den rutinerede nordjyde, at særligt den gamle garde skal tage et ekstra ansvar.
- Det er klart, vi skal gå ind og stå først i det her. Vi halter lidt lige nu, og det er meget pres på udefra, og der er også meget pres på indefra. Vi har nogle forventninger til os selv, som vi rigtig gerne vil indfri, siger Frederik Børsting til Campo.

Næste opgave for AaB er på hjemmebane mod Hvidovre IF på fredag.
Kort før kampstart måtte AaB dele en kedelig nyhed.
Læs mere her:

AaB
Esbjerg fB












