Drastisk udvikling: Marseille vil smide Rabiot på porten efter ballade Foto: Kai Pfaffenbach/REUTERS

Drastisk udvikling: Marseille vil smide Rabiot på porten efter ballade

Marseille har fået nok af den franske landsholdsspiller.

Adrien Rabiot i kampen om bolden med Martin Zubimendi.
Foto: Kai Pfaffenbach/REUTERS

Adrien Rabiot kom i weekenden op at toppes med holdkammeraten Jonathan Rowe efter Marseilles nederlag på 1-0 til Rennes.

Noget tyder på, at der ikke blot var tale om en ordkrig, hvor følelserne fik frit spil, men at der var tale om et meget voldsomt skænderi.

For tirsdag har det franske medie RTL fået bekræftet af Rabiot's agent - og mor - at Marseille vil af med den franske landsholdsspiller - en beslutning, som klubbens cheftræner, Roberto De Zerbi, skulle være helt på linje med.

Véronique Rabiot oplyser til RTL, at hun og sønnens bagland blev underrettet om klubbens ønske om at sælge den 30-årige midtbanespiller i dag, tirsdag.

Adrien Rabiot i kampen om bolden med Martin Zubimendi.
Foto: Kai Pfaffenbach/REUTERS

Marseille har allerede smidt både Rabiot og Rowe af holdet, men det lader til, at klubben ikke mener, at denne sanktion er hård nok.

Marseille sluttede på 2. pladsen i Ligue 1 i sidste sæson.

Rabiot har kun spillet 32 kampe for Marseille.

Fransk landsholdsspiller smidt af holdet i Marseille

Mest læste

Notifications

Notifikationer