Surt show i Napoli: Lukaku skadet
Romelu Lukaku kommer efter alt at dømme til en misse mere end bare sæsonstarten i Napoli.

Sommerens opstartstræning skulle snart kulminere med sæsonstart.
Napoli manglede bare lige at spille den sidste testkamp mod græske Olympiakos, inden der skulle spilles om point fra på lørdag.
Men.. Enhver kamp er naturligvis forbundet med risiko for skader, også selvom det "bare" er en testkamp.
Desværre for Romelu Lukaku blev den store belgier ramt af uheld i torsdagens test mod den græske modstander.
Mandag oplyser Napoli nu på sin hjemmeside, at Lukaku rigtigt nok blev ramt af en skade af mere alvorlig karakter i venstre lår.
Klubben sætter ikke tidshorisont på skaden, men nævner at den belgiske angriber nu skal konsultere en kirurg for at få afgjort, om der skal en operation til.

Ifølge flere italienske medier kan der være tale om en skade, der vil tage ham månedsvis at blive kvit.
Napoli må altså se bort fra Lukaku lørdag, når man åbner Serie A-sæsonen ude mod Sassuolo - og formentlig også meget længere tid endnu.
Romelu Lukaku er ikke den eneste spiller i Serie A, der er blevet ramt af uheld denne sommer. Danske Gustav Isaksen har nemlig også haft sit at se til:

Napoli
Romelu Lukaku













