Officielt: Nottingham Forest henter fransk angriber
Arnaud Kalimuendo er ny mand i Premier League-klubben.

Ganske som varslet har Nottingham Forest fået sig en ny angriber.
Premier League-klubben har netop præsenteret Arnaud Kalimuendo som ny mand i klubben.
Han kommer til fra franske Rennes.
Ifølge Sky Sports har Nottingham Forest betalt 30 millioner euro for den 23-årige franskmand.
- Jeg er klar på udfordringen og kommer hertil med gode erfaringer. Jeg havde en god sæson sidste år med mål og assists, men jeg vil mere og har en ambition om at nå et nyt niveau her.
- Jeg kan ikke vente med at spille i Premier League og på City Ground. Jeg så kampe fra sidste sæson, og det er tydeligt at fansene skaber en smuk atmosfære, siger Arnaud Kalimuendo.
Arnaud Kalimuendo is a Red! 🤩
— Nottingham Forest (@NFFC) August 18, 2025
Han er blevet udstyret med en aftale af fem års varighed.
Han har første mulighed for at få sin debut søndag ude mod Crystal Palace.
Nottingham Forest
Rennes












