OB skriver kæmpekontrakt med trøjesponsor Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

OB skriver kæmpekontrakt med trøjesponsor

Aftalen fra 2016 forlænges yderligere.

Rasmus Falk sparker til bolden i OB-trikot.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Vinklerne har prydet OB-trøjerne siden 2016, og det bliver de ved med.

Mandag har den fynske superligaklub offentliggjort en forlængelse med tøjsponsoren Hummel, der også de kommende seks år vil levere tøj til klubben.

Aftalen omfatter spille- og træningstøj til alle hold i den fynske klub - lige fra superligamandskabet til de yngste årgange i klubben, og den lange aftale glæder i Odense Ådal.

– Det her er en historisk aftale for OB. Det er mere end tøj og logoer – det handler om at rykke klubben til et nyt niveau. hummel er en strategisk partner, der bidrager aktivt til hele vores rejse – både sportsligt og kommercielt.

- Deres engagement og nærvær gør dem til en naturlig del af OB-familien, og vi er stolte over, at vi skal fortsætte det stærke samarbejde helt frem til 2031, siger OB’s kommercielle direktør, Jack Jørgensen.

Foruden OB er Hummel også tøjsponsor i Brøndby, Sønderjyske og FC Fredericia, og dermed er det danske tøjmærke den eneste tøjsponsor, der repræsenterer fire superligaklubber.

Rasmus Falk sparker til bolden i OB-trikot.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

– Vi har været utroligt glade for samarbejdet med OB, og derfor har det også været en strategisk prioritet for os at sikre en forlængelse. Vi tror på partnerskaber med substans og sjæl – og det her er mere end en forlængelse.

- Det er en fælles ambition om at skabe noget større, sammen. Som det fynske fodboldflagskib har OB en stærk kultur, passionerede fans og en dyb lokal forankring – alt det, vi også selv står for. Vi ser frem til at styrke samarbejdet yderligere og fortsætte rejsen sammen i de kommende år, siger CEO i Hummel Lars Stentebjerg.

Da OB-spillerne i 2016 trak Hummel-trøjen over hovedet, var det første gang, klubben bar de ikoniske vinkler, efter klubben tidligere har spillet i tøj fra både Puma, Adidas og Nike.

Mest læste

Notifications

Notifikationer