Medie: Vejle langt fra færdig – henter endnu en udlandsdansker hjem
Vejle Boldklub har ifølge Tipsbladet hentet Mads Enggård i Molde på en lejeaftale.

Vejle Boldklub har haft et travlt transfervindue, og holdet fra Nørreskoven er langt fra færdige.
Mandag eftermiddag erfarer Tipsbladet, at den tidligere Randers FC-stjerne Mads Enggård, der er på kontrakt i Molde, skal til Vejle på en lejeaftale.
Der er tale om en aftale af ét års varighed, skriver Tipsbladet. Det næste, der mangler, før aftalen er officiel er blot lægetjek og underskrifter, lyder det.
Dermed går 21-årige Enggård samme vej som Valdemar Lund, der tidligere mandag blev præsenteret i Vejle på en lejeaftale.

Modsat Lund er der i aftalen med Enggård ikke inkluderet en købsoption, skriver mediet.
Vejles nyeste tilgang kom til Molde sidste sommer i en kæmpe handel, der sendte en stor pose penge til Kronjylland. Enggård fik 66 kampe i Randers-trøjen.
Enggård har kontraktudløb i Molde i 2028.
Opdateres...
Du kan læse mere om Vejles tilgang af Valdemar Lund her:

Vejle Boldklub
Molde












