Medie: AGF-stjerne på blokken i hollandsk klub
Felix Beijmo er en ombejlet herre og rygtes nu til Æresdivisionen.

Felix Beijmo har kontraktudløb i AGF om 10 måneder.
Det betyder, at klubber om fire måneder kan påbegynde kontraktforhandlinger med svenskeren om et skifte væk fra Aarhus - en afsked, der i så fald sker kvit og frit.
Enten skal GF altså sørge for at få forlænget aftalen med ham i en fart eller sælge ham, så han ikke går gratis.
Et salg skulle ikke blive svært at få stablet på benene, for nu melder endnu en klub sig ind i jagten på svenskeren.
Ifølge Tipsbladet er hollandske Go Ahead Eagles i Æresdivisionen klar til at købe AGF-profilen. Mediet skriver, at Eagles står klar med en treårig kontrakt.
Tidligere har mediet også erfaret, at der var interesse fra Polen.

27-årige Beijmo kom til AGF fra Malmö FF i 2023. Siden ankomsten i Smilets By er det blevet til 86 kampe for GF.
Go Ahead Eagles er ikke den første klub, der har udvist interesse i Beijmo.

AGF
Go Ahead Eagles













