AGF scorede fem gange mod tamme OB: Klasseforskel
AGF udspillede OB, da de to hold tørnede sammen mandag aften.

Se alle mål og højdepunkter i videoen i toppen af artiklen.
Der var lagt op til en rigtig provinsklassiker og fodboldfest i Odense mandag aften, da OB og AGF mødte hinanden. Festen blev dog stoppet før tid af gæsterne.
OB og AGF havde sat hinanden stævne mandag aften for at finde ud af, hvem der skulle med helt op i toppen af Superligaen.
Og det kan ikke mange tilskuere og tv-seere være i tvivl om efter de 90 minutter.
Med en klinisk 5-1 sejr på Nature Energy Park spillede AGF sig forbi OB i tabellen, hvor aarhusianerne nu med otte point ligger placeret som nummer fire.
Kun meget kortvarigt før pausen fik OB bragt spænding tilbage i opgøret, da Fiete Arp reducerede til 2-1 på et straffespark.
Forinden havde den dobbelte målscorer Tobias Bech bragt gæsterne foran både 1-0 og 2-0, og efter pausen udklasserede AGF-holdet Alexander Zorningers mandskab.
Kristian Arnstad, Patrick Mortensen og Gift Links udbyggede føringen, og slukkede den sidste rest af feststemning på Fyn.
Læs livebloggen fra kampen nedenfor.
AGF
OB













