Jon Dahl forsvarer Isak: Vi skal passe på at drage forhastede konklusioner
Jon Dahl Tomasson bakker op om Alexander Isak, der søger nye græsgange.

Alexander Isak er i gang med at gennemtvinge sig et skifte væk fra Newcastle United.
Isak tog ikke med klubben på træningslejr i Asien og har siden, holdet kom hjem til England, trænet alene.
Svenskeren er midt i en form for spillerstrejke, indtil han får sit længe ventede skifte, og svenskerens opførsel har gjort ham vældig upopulær i Newcastle.
Nu får han midt i alt kaosset støtte fra dansk side, da svenskernes landstræner, Jon Dahl Thomasson, går ud og forsvarer Isak.
- Situationer som denne er ret komplekse. Spillerne befinder sig i nogle ekstremt komplekse miljøer. Jeg er sikker på, at det nok skal løse sig i sidste ende, men man er nødt til at kende hele billedet, før man drager konklusioner. Det er altid et godt råd.

- Jeg tror ikke, vi kender hele billedet. Det gør jeg heller ikke selv. Det er helt normalt, for der foregår en masse politik i en fodboldklub. Men én ting er sikker: Alex (Alexander Isak, red.) er en fantastisk fyr og meget professionel, siger Jon Dahl til svenske fotbollskanalen.
Alexander Isak kom til Newcastle fra Real Sociedad i 2022. Siden er det blevet til 109 kampe, 62 mål og 11 assists.
Isak har én specifik klub i tankerne, han gerne vil til:

Newcastle United
Alexander Isak
Jon Dahl Tomasson












