Fredbergs Sampdoria lider tidligt pokalexit efter straffe
Årets Coppa Italia blev en kort en af slagsen for Jesper Fredbergs Sampdoria.

Pokaleventyret er slut, før det overhovedet nåede at blive sjovt.
Jesper Fredbergs Sampdoria er ude af Coppa Italia efter et bittert nederlag til Spezia i straffesparkskonkurrence i turneringens første runde.
Fredberg mandskab, der ligesom Spezia hører hjemme i Serie B, fik ellers en god start på kampen, da Sampdoria efter 34 minutter fik bragt sig i front.
Føringen var dog kortvarig, da Spezia fik udlignet blot to minutter senere.
Flere mål blev det dog ikke til i ordinær spille. I anden halvleg var særligt Spezia farlige, men 2-1 målet udeblevet. 1-1 var stillingen efter 90 minutter, og det betød, at kampen direkte gik til straffesparkskonkurrence.

Her var Spezia skarpest med lutter scoringer, mens Sampdoria både missede det første og fjerde forsøg fra 11-meter-pletten.
Dermed er Coppa Italia slut for Fredbergs Sampdoria.
Opgøret var det første i Fredberg-æraen.
Fredberg blev denne sommer ansat i Sampdoria. Det kan du læse mere om her:














