Fransk landsholdsspiller smidt af holdet i Marseille
Der var en trykket stemning i omklædningsrummet efter Marseille’s nederlag til Rennes i fredag.

Adrien Rabiot og holdkammeraten Jonathan Rowe har gjort sig upopulære i Marseille.
Fredag åbnede den franske storklub en ny sæson i Ligue 1 med et 1-0-nederlag til Rennes.
Pierre-Emile Højbjergs Marseille kom skidt fra land i den nye sæson, og det udløste ifølge RMC SPORT et heftigt skænderi i omklædningsrummet.
Her kom den franske landsholdsspiller og engelske Rowe så meget op at toppes, at de måtte blive adskilt af holdkammerater og medlemmer af trænerstaben.
Ifølge mediet blev der også udvekslet trusler mellem de to.

Episoden i omklædningsrummet får nu et disciplinært efterspil.
For Marseille har nemlig valgt at bortvise de to spillere midlertidigt, skriver RMC SPORT. Ifølge mediet er det en klar besked fra klubben om, at klubben ikke tolererer sådan en adfærd.
Det er uvist, hvor længe de to Marseille-spillere er smidt af holdet.
Følelserne var i kog i Marseille-omklædningen efter nederlaget, og danske Pierre-Emile Højbjerg var også i centrum:

Marseille












