AGF-tysker sled sig igennem ‘katastrofeophold’: Har styrket mig mentalt
Den tyske angriber er vendt tilbage til Smilets By efter et mildest talt uforløst lejeophold i hjemlandet.

Janni Serra er tilbage i Smilets By.
Det er nok meget godt for den tyske angriber, for den seneste sæson bød ikke på særligt meget at smile af.
Den 27-årige angriber er hjemvendt fra et lejeophold i hjemlandet hos FC Nürnberg, der dog på ingen måde blev som ventet for AGF-spilleren.
– Det var en katastrofe. Fodboldmæssigt, spilletid, alt – meget, meget hårdt, siger Janni Serra til KSDH.dk.
Den høje spids fik kun otte optrædener for den tyske klub, og det var aldrig mere end et kvarter.
Men selvom opholdet har været svært at tage til takke med for Serra, har det også medført sig noget positivt, fortæller han.
- Jeg indså de sidste fem måneder, at det faktisk styrkede mig mentalt. Jeg prøvede bare at fokusere på mig selv, blive ved med at træne og arbejde hårdt, også selvom det var svært, når jeg ikke var en del af truppen. Nu begynder det at give noget tilbage, fortæller Serra.

Det virker til at have givet pote for Janni Serra, der under Jakob Poulsens ledelse her fået indhop mod FC Midtjylland og FCK i de seneste to Superliga-spillerunder.

Han får en ny mulighed for at indgå på holdet, når AGF møder OB på Nature Energy Park i aften.
AGF og Jakob Poulsen skal blandt andet forholde sig til en af OB's mest erfarne kræfter, der er blevet klar til opgøret.
Læs mere her:

AGF












