Randers-boss er villig til at tage risiko for at straffe skyldige fans Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers-boss er villig til at tage risiko for at straffe skyldige fans

Søren Pedersen fortæller til Campo, at Randers er villige til ved en fejl at straffe uskyldige fans for at komme problemer på tribunen til livs.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍Campo på Cepheus Park, Randers

Der er problemer mellem Randers FC og klubbens stemningstribune, der går under navnet 'Nordtribunen'.

For den kronjyske klub har i en officiel udmelding taget afstand til den ulovlige adfærd og overtrædelse af stadionreglementet, der har kostet flere indberetninger og bøder.

Der er dog særligt én ting, der har fået Nordtribunen til at kritisere beskeden fra Randers FC - nemlig beskeden om, at hele grupper kan tildeles karantæne. Og det kan, ifølge Nordtribunen, betyde, at uskyldige fans straffes.

Det er dog en risiko, som klubben er villig til at tage for at komme uacceptable adfærd blandt Randers-fans til livs.

Det fortæller direktør i Randers FC, Søren Pedersen, til Campo.

- Du skal aktivt have foretaget en handling i forhold til det (brugen af pyroteknik, red.). Og det er klart, vi kommer til at have noget videoovervågning og se, at når vi har haft de her episoder med pyro, hvem har været en del af det, og hvem er i risiko for at få karantæne.

- Her kommer vi ikke til at ramme nogen uskyldige, og skulle vi være uheldige og gøre det en enkelt gang, så laver vi selvfølgelig om på det, for det er ikke hensigten.

Men I er villige til at tage risikoen, at uskyldige fans rammes?

- Det er vi, siger Søren Pedersen til Campo.

Der kan dog stadig være problemer i forhold til at finde de personer, der skaber problemerne blandt Randers-fansene.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

For fansenes, der står bag den ulovlige adfærd på stadion, brug af masker eller anden tildækning, kan være iført maske eller anden beklædning, der gør det sværere at identificere dem.

Randers FC er dog til en vis grad bekendt med, hvem der står bag. Alligevel har klubben taget valget om eventuelt at straffe grupper frem for enkeltpersoner.

Er I bekendt med, hvem det er, der står for de her ting?

- Ja, mere eller mindre er vi bekendt med det, og det er klart, at vi har også noget overvågning og noget, som gør, at vi kan identificere de her personer, som enten holder banderne, eller er en del af det.

Vil det så ikke være nemmere at gå ud og straffe dem konkret, fordi I ved, hvem det er?

- Jo, men udfordringen er jo, at hvis de kommer ud med masker på, så er det forholdsvis svært at bevise før, at det er dem og dem, som skyder af.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jo, det er vi rigtig kede af (at miste stemningsfansene, red.), og jeg håber bestemt, at vi kan få snakket os tættere på hinanden, så vi kan få vores fans tilbage og få den gode stemning tilbage. Men der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at få fjernet pyroen fra vores kampe. Og det er den her måde, vi ser, at vi kan gøre det på, siger Randers-direktør Søren Pedersen.

Du kan følge opgøret mellem Randers FC og Brøndby IF i Campos liveblog.

Læs med her:

LIVE: Birk må klappe hele vejen til omklædningsrummet

Mest læste

Notifications

Notifikationer